Copenhagen Fillers

KONSULTATION & VURDERING

En konsultation hos Copenhagen Fillers danner grundlag for enhver kosmetisk behandling.
Her tager vi udgangspunkt i ansigtets helhed, proportioner og individuelle forudsætninger for at sikre et naturligt og balanceret resultat.


Lovpligtig forundersøgelse

Alle kosmetiske behandlinger og kirurgiske indgreb indledes med en lovpligtig forundersøgelse, som altid er gratis og uforpligtende.

Forundersøgelsen har til formål at sikre, at behandlingen er relevant og forsvarlig. Her gennemgås ønsker, forventninger, helbredsmæssige forhold samt behandlingsmuligheder og eventuelle risici.

Ved injektionsbehandlinger gælder en lovpligtig betænkningstid på minimum 48 timermellem forundersøgelse og første behandling.

Den første konsultation

En kosmetisk behandling starter altid med en faglig helhedsvurdering


Hos os starter enhver kosmetisk behandling med en grundig kosmetisk helhedsvurdering, hvor ansigtets balance, mimik og proportioner vurderes samlet.

Vi arbejder ikke ud fra standardløsninger, men med udgangspunkt i anatomi, individuelle forudsætninger og et naturligt helhedsudtryk.

Hvorfor starter alt med en vurdering?


Ansigtet ændrer sig med alderen – i struktur, mimik og hudkvalitet.
Derfor giver det sjældent mening at vælge en behandling alene ud fra et specifikt område eller et ønske om “mere” eller “mindre”.

En konsultation sikrer, at vi ser helheden og vurderer, hvad der reelt vil skabe et naturligt og balanceret resultat – og hvad der ikke vil.

Ønsker du at læse mere om vores tilgang, kan du finde den under
Balanceret profil.

Sådan foregår den første konsultation


Mange har en klar idé om, hvad de ønsker, mens andre blot gerne vil se friskere ud.


Uanset udgangspunkt starter et behandlingsforløb altid med den første konsultation. Her gennemgår vi dine ønsker og muligheder og lægger en realistisk plan, der tager udgangspunkt i dit ansigt, dine forudsætninger og det udtryk, der vil klæde dig bedst.

"Fokus på det naturlige"

Med respekt for ansigtets balance, mimik og helhed.

Hvad vurderer vi?


  • Ansigtets proportioner og balance

  • Hudens kvalitet, elasticitet og struktur

  • Mimik og bevægelse

  • Aldringens betydning for væv og konturer

  • Dine ønsker – i forhold til realistiske muligheder

Vurderingen tager altid udgangspunkt i, hvad der klæder dit ansigt som helhed.

Hvem vurderer dig?


Den kosmetiske helhedsvurdering foretages altid af Anne Birgitte Uhlig, sygeplejerske uddannet i 1990 med specialuddannelse i intensiv sygepleje fra 1998 og anæstesiologisk sygepleje fra 2002.

Den mangeårige kliniske erfaring giver et solidt fagligt fundament og et indgående kendskab til anatomi, væv og patientsikkerhed. Det skaber ro i vurderingen og sikrer, at rådgivningen altid tager udgangspunkt i det enkelte menneske – ikke i standardløsninger.

I klinikken er der altid speciallæge til stede, og vi arbejder tæt sammen fagligt. Den kosmetiske helhedsvurdering er dog altid udgangspunktet for enhver behandling.

Hvad indeholder en konsultation & vurdering?


En konsultation tager udgangspunkt i dig og dit ansigt som helhed.

Her ser vi ikke kun på enkelte områder, men på hvordan hud, væv, mimik og proportioner spiller sammen – både nu og på længere sigt.

Vurderingen omfatter blandt andet:

  • ansigtets proportioner og balance

  • hudens kvalitet, struktur og elasticitet

  • mimik og naturlig bevægelse

  • hvordan aldring påvirker væv og konturer

  • dine ønsker og forventninger – i relation til realistiske muligheder

Formålet er at vurdere, hvad der vil understøtte et naturligt og harmonisk udtryk, og hvad der ikke vil.

Når mindre - eller ingenting - er det rigtige valg


En konsultation fører ikke altid til en behandling.

For nogle betyder vurderingen:

  • en individuel behandlingsplan

  • fokus på hudkvalitet frem for filler eller botulinumtoxin

  • anbefaling om at afvente behandling

  • eller en vurdering af, at behandling ikke er relevant

Vores mål er ikke at behandle mest muligt, men at rådgive fagligt og ansvarligt – også når svaret er nej.

Vores mål er ikke at behandle mest muligt, men at rådgive fagligt og ansvarligt – også når svaret er nej.

Næste skridt

En grundig konsultation skaber tryghed, realistiske forventninger og det bedste udgangspunkt for et smukt og naturligt resultat.

Du er i fokus - ikke behandlingen

Ny patient


Konsultation & vurdering er primært for dig, der er ny patient hos os, eller som ønsker at påbegynde kosmetiske behandlinger og har behov for en grundig faglig helhedsvurdering.
Her sætter vi god tid af til at gennemgå ansigtets balance, dine ønsker og de muligheder, der giver bedst mening for dig.

Allerede patient


Er du allerede patient hos os og har behov for en afklarende samtale, beder vi dig kontakte klinikken direkte.

Så finder vi sammen den løsning og den tid, der passer bedst – ofte i forbindelse med en planlagt behandling.